1998

31. December 1998 af Pelle

December: Mads kommer hjem fra Rusland og indgår herefter i McHardyParty & Ljudi Inc. som en del af Ljudi Inc. Han styrer med hård hånd al trommespil. Samme måned spiller de et par numre til en julefrokost. Sangene Weimarrepublikken, Alle zoner og Utekaj tilføjes repertoiret.

November: McHardyParty & Ljudi Inc. flytter ud til øvelokalerne på Tingbjerg kollegiet, hvor blandt andet nummeret Weimarrepublikken senere bliver skrevet.

Oktober: Bandet McHardyParty & Ljudi Inc. spiller en koncert i anledning af Nicolais fødselsdag. Det består af Jonas, Nicolai og Pelle. McHardyParty er Nicolais alter ego, mens Jonas og Pelle må nøjes med at være Ljudi Inc. Koncerten byder på mange sange, heriblandt Elsker dig, Hellere dig, Gid min mor ku se mig nu, Kaster blod op, samt et par covernumre, Mama don’t, Kak na vojne, Kan ikke købe kærlighed og Kniber. Ikke alle var dog begejstrede for den megen øven. Pelles underbo kunne for eksempel ikke lide Kan ikke købe kærlighed. Nicolai står for sangen, mens Jonas og Pelle spiller skiftevis bas, akustisk guitar og el.

September: Mads tager til Moskva.

Juli: Jonas, Nicolai og Pelle tager til Moskva. Jonas og Nicolai tager videre til Skt. Petersborg, hvor de skriver nummeret Elsker dig i et køkken. Ideen til teksten Kan ikke købe kærlighed opstår.

Lagt i | Ingen kommentarer »