2006

31. December 2006 af Pelle

11. december GMG ved nu mere om, hvem Jonas d. II er.

29. september Det forlyder, at forsanger Nicolai har fået et fornemt 11-tal for sit speciale. Det er nok fordi webdreng Pelle har sat det op og læst lidt korrektur.

25. september Hvis koncerten sidste fredag vil gå over i historien som den uhørte koncert, vil koncerten d. 23. i Bagsværd helt klart gå over i historien som den knapt så ædruelige.

13. september Hep! Den efterhånden meget omtalte bas-saga kan nu afsluttes: Det er langt om længe lykkedes basdreng Pelle at finde noget udstyr der virker (7-9-13). Til gengæld har han lovet ejeren af det sted, GMG skal spille (lukket) koncert fredag d. 15. at han ikke vil medbringe den.

Lettere urelateret: Peter Frödins indoktrinering af uskyldige børn griber om sig.

8. september Ja ok så… Det der nyindkøbte basanlæg er blevet byttet. Men nu skulle den være god nok: For tredje gang inden for et år kan vi nu præsentere nyheden om at basfyr Pelle har fået en basforstærker. Tredje gang skulle efter sigende være lykkens gang!

2. september GrønMandGå er blevet voksne. Her taler vi ikke om at trommedreng Mads nu er blevet trommefar Mads (tillykke med det), men at vi har fået købt både et basanlæg og et sanganlæg.

24. august Yes! Langt om længe har vi fået fingre i en digital udgave af de numre, vi spillede på Australian Bar i januar. Tjek dem ud (=hør dem):

6. august En forglemmelse: Ja, selvfølgelig spiller vi på 3Mark i år. Vi skal bare lige finde ud af hvor Jonas d. II Lieberkind er henne. Sidst vi hørte fra ham, var han i Indien. Vi skulle hilse.

20. juni Tjek lige vores lille afdeling for nye numre optaget under bizart dårlige forhold.

17. maj Basdrengens bastop virker stadig ikke. Røvballebandets hjemmeside virker stadig ikke. Vores hjemmeside virker. Det gør Røvballebandets basdrengs bastop også. Livet er kompliceret.

26. april Langt om længe er basdrengens bastop blevet indleveret til en fyr, der kan reparere den. Forresten virker Røvballebandets hjemmeside ikke mere.

29. januar En trofast fan har skrevet, at hun har hørt en coverversion af Alle zoner. Der har før huseret rygter om at nogen spiller Weimarrepublikken. Hvem er I, fortæl os det straks, vi råber ring til os (, mail) eller send en fax.

28. januar Post-info om koncerten: Det gik fint. Mange tak til Røvballebandet for at lukke os ind i varmen. Og tak for sang! Vi håber på mere og kan oplyse, at de nu er ... going to rendez-vous.

Forresten var ikke alle blandt publikum lige vilde med vores fire sange i træk om sygdom. Vi lover: Det skal vi nok lade være med en anden god gang. Skal vi ikke bare sige, at det var en kommentar til Jørgen Leths ytringsfrihed og så ellers glemme alt om det. Han vil sikkert hellere også se sport 😉

10. januar Mere info om koncerten: Dørene åbnes kl. 19.00, vi spiller kl. 19.30!

Hvis man gerne vil høre os, kan man sende os en mail eller gå ind på Røvballebandets hjemmeside og printe invitationen.

8. januar Koncerten d. 14/1 bliver på Australian bar!

Lagt i | Ingen kommentarer »