Direkte ud i glemslen

12. January 2008 af Pelle

Første semifinale i Dansk Melodi Grand Prix 2008 beviste i påfaldende grad at den ædle kappestrid om at blive midlertidig konge af middelmådigheden kun virker tiltrækkende på nogle af kongerigets mest kummerlige artister.

Dét cirkus ville normalt ikke blive omtalt på denne side (den bliver trods alt kun opdateret meget sporadisk), hvis det ikke lige var fordi et par kapaciteter havde begået en sang ved navn Grøn Mand Gå. Selv blind høne kan finde korn, som man siger.

‘Grøn mand gå’ handler ifølge Anna [tekstforfatteren] om at lade være med at tænke så meget over, hvad man gør, og i stedet bare kaste sig ud i det… Det tør svagt antydes at den tilgang også har været brugt i forbindelse med undfangelsen af teksten:

Sweet talk mig baby
Sig jeg din lady
Måske det crazy
Men jeg fornemmer en go’ kemi
Chop chop step it up
Find på noget at si’

Skal man endelig gå GrønMandGå i bedene er Sterlings nummer Liv på Mors en mere oplagt kandidat.

Lagt i | Ingen kommentarer »