Tak til publikum

6. September 2009 af Pelle

GrønMandGå vil gerne have lov til at sige tak til alle de fremmødte til koncerten i fredags!

Zusammens fantastiske scene set med Mikkas øjne
Zusammens fantastiske scene set med Mikkas øjne.

Lagt i | Ingen kommentarer »

3Mark-festival d. 8. august

6. July 2009 af Pelle

Efter en del palaver og usikkerhed kan vi nu bekræfte at vi gerne vil spille en halv times tid på dette års 3Marks-festival.

Et sted i Nordsjælland kl. ca 18.00 lørdag 8. august.

Vi er allerede i øvelokalet!

God sommer/GrønMandGå

Lagt i | Ingen kommentarer »

Nyt demo snart – vi lover

6. January 2009 af Pelle

Vi ved godt at der går længe mellem nyhederne her på siden, men nu er der noget at skrive hjem om: Vi har allieret os med en harddiskrecorder og er i gang med at lave et præ-demo. Eller det vil sige i gang og i gang, vi fandt ud af i går at vi mangler nogle hun-XLR til jack-stik, men ellers…

Med præ-demo menes der at vi vil indspille en stak numre og derfra vælge at gå videre med tre-fire.

Derudover har siden ikke ligget helt stille, der er lige kommet et par nye tekster på siden. De kan findes under punktet Musik.

Lagt i | Ingen kommentarer »

Direkte ud i glemslen

12. January 2008 af Pelle

Første semifinale i Dansk Melodi Grand Prix 2008 beviste i påfaldende grad at den ædle kappestrid om at blive midlertidig konge af middelmådigheden kun virker tiltrækkende på nogle af kongerigets mest kummerlige artister.

Dét cirkus ville normalt ikke blive omtalt på denne side (den bliver trods alt kun opdateret meget sporadisk), hvis det ikke lige var fordi et par kapaciteter havde begået en sang ved navn Grøn Mand Gå. Selv blind høne kan finde korn, som man siger.

‘Grøn mand gå’ handler ifølge Anna [tekstforfatteren] om at lade være med at tænke så meget over, hvad man gør, og i stedet bare kaste sig ud i det… Det tør svagt antydes at den tilgang også har været brugt i forbindelse med undfangelsen af teksten:

Sweet talk mig baby
Sig jeg din lady
Måske det crazy
Men jeg fornemmer en go’ kemi
Chop chop step it up
Find på noget at si’

Skal man endelig gå GrønMandGå i bedene er Sterlings nummer Liv på Mors en mere oplagt kandidat.

Lagt i | Ingen kommentarer »

Genealogi over øvelokaler

4. October 2007 af Pelle

GrønMandGå har endnu en gang forladt deres gamle øvelokale for at flytte i nyt.

Eftersom det på et senere tidspunkt skal være muligt for historikerne at skrive den fulde historie om GMG, kommer her en oversigt over kendte, såvel som ukendte øvelokaler der har været brugt undervejs.

1998 Pelles værelse. Det var ikke noget underboen brød sig om, så han flyttede på plejehjem og værelset bliver i dag beboet af en politimand.
1999 Østeuropainstituttet. Det er senere blevet underlagt et andet institut.
1999-2000 Tingbjergkollegiet øvelokale. Om det huskes primært at det var småt.
2000-2002 Egmontkollegiet. Det blev bygget om stort set samtidig med at vi forlod det.
2002-2004 Øvelokale ude på Refshaleøen.
2005 Privatejet øvelokale betænkeligt tæt på Cafe Guldfasanen.
2005-2007 Øvelokale i Larmcentralen.
2007- Øvelokale der er så nyt at GMG ikke engang har set det endnu.

Lagt i | Ingen kommentarer »

« Tilbage