Om GrønMandGå

GrønMandGå blev dannet på resterne af det forlængst hedengangne band MC HardyParty & Ljudi.

Dette skete med sikkerhed i sommeren 2000. Men hvornår MC HardyParty & Ljudi egentlig dannedes kan der være delte meninger om!

Var det, da Nicolai, Jonas og Pelle mødtes i Moskva og jammede i Kenneths stue, var det da Jonas i en lejlighed i St. Petersborg lagde noget musik hen over Nicolais “Jeg elsker dig”, eller skal vi længere tilbage endnu til dengang, hvor Nicolai stod med et piskeris i hånden på sit køkken på Tingbjergkollegiet, mens han sang sin egen “Min pige er gået” for et forbløffet publikum? Eller skal vi frem til den legendariske fødselsdagskoncert oktober 1998 samme sted, hvilket i hvert fald med sikkerhed var gruppens første optræden live?

Eller var det nu også det? For var MC HardyParty & Ljudi egentlig MC HardyParty & Ljudi, før Mads kom hjem fra Moskva samme efterår og i den grad styrkede rytmesektionen?
I så fald var den første liveoptræden julefrokosten på ØI december 1998. Og har man først sagt julefrokost er spørgsmålet, om man ikke bør gå længere tilbage til andre julefrokoster samme sted, hvor både “Min pige er gået” og “Søren Juel” har lydt akkompagneret både af Pelle og Mads?

Skal vi måske helt tilbage til spredte samtaler mellem Jonas og Nicolai, om man ikke burde lave et band, i Odessa, sommeren 1997? Eller er det i virkeligheden den nævneværdige dag, hvor Nicolai endelig fik fat i en nøgle til et øvelokale — eller et musikrum, som det så poetisk blev kaldt — på Tingbjergkollegiet, hvilket automatisk satte ekstra volumen på bandets musik og samtidig reddede stakkels intetanende naboer fra dette uhyrlige monsters natlige udskejelser, der er den egentlige grundlæggelsesdag?

Julefrokosten 1998 bør iøvrigt også nævnes af en anden årsag, idet bandet af bitter nød investerede i en mikrofon, bandets første, og indtil nu eneste, fælles indkøb. Vel også en mærkedag i bandets historie. En ting er i hvert fald sikker. MC HardyParty & Ljudi-epoken endte med afskedskoncerten på ØI, september 1999 og Jonas og Nicolais afrejse til Skt. Petersborg kort tid efter.

Sikkert er det også, at navnet “MC HardyParty & Ljudi” altid har været betragtet som et midlertidigt navn, idet det var en anelse for langt, havde en for udenforstående uforståelig reference til russisk og lagde fokus for meget på en person. Derfor dannedes GrønMandGå, som udover at spille egne sange, er det ENESTE band i verden (og formentlig universet), der spiller MC HardyParty & Ljudicovernumre. (Når vi ser bort fra den meget populære men kortlivede trio MC HardyParty og Ljudijam bestående af Mads, Pelle og Nicolai, hvis populæreste og eneste optræden var julefrokosten på ØI, december 1999).

Dannelsen skete som sagt i sommeren 2000 og resulterede straks i indspilningen af et demobånd, som du nu har alletiders fantastiske chance for at høre andet sted her på siden. Hvorfor valgtes netop navnet GrønMandGå? Tja, hvad dette angår hersker der kollektivt hukommelsestab i bandet. Nicolai har senere forsøgt at rekonstruere sin manglende hukommelse, hvilket har resulteret i følgende tekst (selvfølgelig i digtform), hvori han redegør for de oplevelser, der, så vidt han husker, førte til ideen. Spørgsmålet er, hvor seriøst man skal tage disse optegnelser, der ved første øjekast kan virke en anelse pjattede:

GrønMandGå

En eftermiddag midt i april, da jeg sad og hang på min altan
og tænkte over livet, mens jeg spiste en mad med banan,
så jeg pludselig i horisonten en tingest rund og flad,
og da den kom nærmere og nærmere, tabte jeg min mad,
og den flyvende dybe tallerken, der faktisk ikke var så stor,
stod først stille i luften og landede så på mit bord,
der drejede den rundt et par gange og væltede min sodavand,
og ud ad en guldrandet luge steg en lille grøn mand,
han gik med små skridt hen til mig og tog sin rumhjelm af,
jeg smilede nervøst ned til ham og hviskede høfligt “godda’“,
men han kom ikke med høflighedsfraser, han havde ingen formildende ord,
han sagde: “Vi har haft dig under observation nede på den såkaldte jord.
Vi er meget utilfredse med dig, du er rent ud sagt et svin,
du har ikke styr på ret meget, dit liv er rent ud sagt til grin,du driller din lillesøster, hvis hun ikke får over 9,
du ser fjernsyn hele natten, så du ikke kan komme op før kl. 10,
og hvis du endelig står tidligere op, er du altid træt og sur,
du tager smør på din Nutellamad og burde faktisk gå på kur,
du besøger ikke din mor tit nok, du står i følelsesmæssig gæld,
du nasser mad hos dine venner, fordi du ikke gider lave den selv,
din far er bekymret for dig, fordi du ikke kan finde dig en pige,
når der er fodbold i fjernsynet, lader du studierne vige,
i store grupper og sammen med piger, opfører du dig ikke normalt,
du hjælper ikke din næste — hvis bare det var det eneste, der var galt,
for du er selvhævdende og synes selv, du er genial og kreativ,
men måske ville du skrive lidt bedre, hvis du ikke hele tiden var stiv.”
Nu begyndte jeg at komme til mig selv og tænkte: “Så tak, værsgo og skyl,
det er skide uretfærdigt, bare fordi man godt kan lide en enkelt øl”.
Jeg rejste mig fra stolen og råbte: “Det du siger er ikke særlig fedt,
er der ikke nogen, du kan kritisere hjemme på din egen planet,
det jeg siger til dig nu, håber jeg du kan forstå,
for jeg siger det kun en gang: Grøn mand, GÅ!
din lede grønne lort, du står og spilder min tid,
jeg siger det kun en gang: Grøn mand. SKRID!”

For resten er der drevet en del seriøs forskning om emnet om de små grønne mænd. Vi er jo ikke ligefrem alene derude.

Leave a Reply