Alle mennesker er blevet så travle

Det er så forandret når vi kommer på besøg
Biler og plasticbolde ligger i kø
Før var det øl og Nirvana nu er det saft og Mek Pek
Og hele familien spiser udelukkende økologisk slik
Og skraldespanden er børnesikret og sprækken er så smal
At motorikken skal være i orden for at komme af med sit skrald

Og det er for farligt med de der Ungdomshuse
Folk er så bange for den store bukke bruse
Men det er okay at køre al for hurtigt i bil
Mens bebs sidder i børnesædet med sit uskyldigste smil
Og det er okay at køre over for rødt i den nye Christiania-cykelvogn
Når man skal hurtigt hjem fra arbejde er det lige meget med loven

Alle mennesker er blevet så travle
Fordi deres børn har lært at kravle
De kan næsten ikke følge med
Mens de fiser i røven på deres baby
Frem og tilbage
I deres lejlighed

Og så vil de så gerne flytte ud på landet
Hvor der er fred og ro og åkander i vandet
De vil have have med blomster og en ny trillebør
De er så vilde med græs at man skulle tro de var køer
Så kan de skrive læserbreve mod dem der kører for stærkt i bil
På landevejen og risikerer at fjerne sønnikes førnævnte smil

Men de kan heller ikke undvære byen
Der er trods alt mere at lave end på Fyn
Så hver eneste morgen kører de for hurtigt i bil
For at nå ind på Rådhuspladsen – helst med lidt stil
Og når de kører igen om aftenen hjem til rødvin og savl
Er vi to snart alene tilbage i København

Leave a Reply