Bag duggede briller

Når jeg cykler langs med mosen på en mørk og tåget dag,
må jeg køre ret forsigtigt, passe på og slappe af,
jeg risikerer at køre i mosen, selvom månen lyser hvid,
for mine briller-ler-ler dugger, så jeg ikke kan se en skid.
Jeg er bange for at køre ind i en stakkels and
eller møde en slem blotter eller bare en gusten mand,
jeg ville ikke have en chance for at slippe væk,
jeg ville bare dø af skræk.

Jeg går glip af alt det sjove,
og vennerne-ne driller,
fordi jeg ikke kan se
bag mine duggede briller.

Når jeg kommer ind fra kulden til en varm og morsom fest,
siger de “velkommen, der har vi vores blinde gæst,
der er garderoben, nu skal jeg følge dig derover”,
og får mig til at træde på en fuld mand, der sover.
De siger “der er gratis øl i baren, men du må selv finde derhen”,
og det synes de er så sjovt, og så griner de igen,
og når de siger “se, nu kysser Jens en ny mær”,
når jeg ikke at se, hvem det er.

Jeg går glip af alt det sjove,
og vennerne-ne driller,
fordi jeg ikke kan se
bag mine duggede briller.

at jeg kunne tro, at jeg kunne tro på deres løgne,
om at Henrik havde brækket sig på gulvet, og Louise dansede vovet,
det var kun fordi. jeg ikke kunne se med mine øjne,
at gå fra kulden lige direkte ind i varmen havde gjort mit blik lidt tåget.

Jeg går glip af alt det sjove,
og vennerne-ne driller,
fordi jeg ikke kan se
bag mine duggede briller.

Leave a Reply