Det lyriske jeg

Min kæreste hedder Iben og hun skriver digte
Hun sidder oppe hele natten med lyset tændt
Digtene er lange og de rimer ikke
Men vores venner siger hun er et talent

Der er et af digtene der handler om utroskab
Med en utilfreds og mørkhåret jeg-person
Når manden sover om natten går hun ud
Og kommer ikke hjem før hun har været i seng med nogen

Nogle gange kan jeg genkende mig selv
Og så kan jeg godt blive lidt sur
Men så siger Iben bare
At jeg ikke forstår mig på litteratur
Hun forklarer og forklarer om det lyriske jeg
Men jeg er alligevel bange for at det handler om mig

I et andet digt er jeg’et temmelig utilfreds
Med mænd og kalder dem bl.a nogle kvaj
Og siger at de er som børn der ikke kan tænke selv
Og lige de ord bruger min kæreste tit om mig

Jeg elsker at spille gameboy på toilettet
Jeg er klodset og kommer tit for sent afsted
Og når min kæreste skal beskrive hvor dumme mænd er
Er det altid den slags ting hun tager med

Når jeg spørger om digtene handler om os
Bliver hun fornærmet men siger alligevel tilsidst
At hun ikke har noget specielt mod mig
Men at hun bare generelt er feminist

Leave a Reply