Godt nytår

Mit hoved er smeltet ned
af champagne og vin,
det er ikke særlig sjovt,
men det er egentlig lidt til grin,
og strålerne flimrer i mit syge hoved,
jeg går rundt og er meget mere fuld, end jeg egentlig gik og troede.

Godt nytår, jeg skrider,
godt nytår og hej,
godt nytår til alle,
der vil savne mig.

Der høres skinger latter
og hæse tørre skrig,
det brager nede på gaden,
som var det 3. verdenskrig,
det er mit og verdens problem, som vi allesammen ved:
Der er alt for meget ballade og for lidt kærlighed.

Så giv mig dog den taxa
eller natbuskøreplan,
det er ikke fordi, jeg gider,
men jeg bliver nødt til det for fa’n,
det er verdens og mit problem i en nøddeskal:
Der er al for meget ballade og for få frie valg.

Leave a Reply