Hellere med dig

Jeg har set Robbie Williams  til den fedeste koncert,
den mands image er for sejt, hvor helvede har han fået det lært,
teenagepigerne var søde, men mit humør var blandet,
for jeg syntes alligevel, der manglede et eller andet,
for hvad nytter det at have set Robbie Williams, der er sej,
når jeg nu meget hellere vil se dig.

Nu har jeg tid til at lave lektier, jeg får endelig alt gjort,
jeg laver opgaver og foredrag, det hele går som smurt,
og jeg har tid til at lave mad, ja både det ene og det andet,
men jeg skal love for, at mit humør alligevel er blandet,
for hvad nytter det at have tid til lektier sovs og steg,
når du alligevel ikke har tid til mig.

Jeg spiller badminton med Peter, og jeg vinder hver eneste gang,
det eneste han får sig er en næse, der er lang,
men jeg kan snart ikke koncentere mig mere om mit maskerede drop,
for jeg tænker ikke på bolden, men på dig og på din krop
og hvad nytter det, at badmintonen går som en leg,
når jeg nu hellere vil spille ludo sammen med dig.

Da jeg var hjemme ved min familie, gav min søster mig et knus,
hun synes, jeg er så sød og sej, hun har altid haft fidus
til mig, og det er da godt nok, det er da fint nok, som det er,
men det er lissom om, at jeg bare savner noget mere,
for hvad nytter det, at søs giver knus til søde Nicolai,
når jeg nu heller vil have et kys af dig.

Men du siger: “Jeg er storesøster, du er storebror, det kan jo ikke gå,
MC HardyParty, det må selv du kunne forstå,
og desuden er du vægt, og jeg er selv skorpion,
og den kombination er aldrig gået godt for nogen.”

Nu har jeg drømt om kærligheden cirka siden jeg var halvandet,
jeg havde håbet, det havde været noget andet.

Leave a Reply