Liv på Mars

Byen er stille nu, der høres ikke et nys
Men på nattehimlen ses et dunkelt rødligt lys
Jeg stirrer op mod stjernerne, og tanken strejfer mig:
Er vi alene på den her galej?

Har jeg nogen venner deroppe et sted?
Kan de høre, når vi spiller, mon de nynner med?
Har de grønne følehorn, er deres næse en klods?
Eller er de bare præcis lige som os?

Hvis der er liv på Mars
Har de så opvaskemaskiner
Med turboøkoknap?
Hvis der er liv på Mars
Har de rullegardiner
Hvis solen bliver for skarp?
Er der liv på Mars?

Bliver de også trætte af at stå og vaske tøj?
Mon de også græder lidt, når de hakker løg?
Er der også nogen af dem, der er uheldige i spil?
Hvilken Jumbobog er de kommet til?

Er deres computere lige så hurtige som min?
Slår de også over, når der er koncert med Peter Frödin?
Er de mon vegetarer, eller suger de strøm af stik?
Er de også forargede over Kinas et-barnspolitik?

Går deres metro også i stå under deres by?
Kan de reparere en, hvis man nu bliver syg?
Der er så meget, jeg godt vil vide, så hvis I har lyst og tid
Sæt jer ind i jeres tallerken og flyv fluks herned

Leave a Reply