Mesteren og Marguerita

Mesteren bygger huse, i sjakket er han boss,
og når der er frokostpause, bliver han sulten som en los,
så skal han bare have noget at æde, og det skal helst være godt,
han siger, “åh, jeg er så sulten, jeg kunne æde en kaskelot”,
men det gør han ikke, han spiser altid den samme ting,
i 14 år har han kun spist pizza nr. 1 på Pizzaking.

Mesteren vil kun have marguerita,
mesteren vil kun have marguerita,
han siger, at marguerita er det eneste, der smager,
kan han ikke få marguerita, går han hellere til bageren,
mesteren vil kun have marguerita.

De andre spørger ham altid, “skal du ikke have noget fyld,
du kan både for ananas og tun og skinke for den sags skyld?”
Men han siger nej, og engang da de andre for sjov kom en oliven på,
blev han temmelig højrøstet og begyndte næsten at slå,
og når der er tilbud på “pizza mæ salat og shawarmakø’”,
siger han “drop det etniske pis, jeg gider ikke æde det hø.”

Noglen gange når de ser TV, kalder hans kone ham kræsenper,
men så slår han over på boksning og siger, “jeg gider ikke høre på det dér”,
for at han skal få noget bedre, giver hun ham flere penge med,
men dem spiller han bare op eller køber øl for et sted,
og når han kommer hjem med tasken, og æblet stadig ligger i,
smiler hun resigneret og siger, “du er uforbederlig”.

Leave a Reply